Kramm

Testamente

Hvem arver mig?

Uanset om du er single, samlevende eller gift, så er det vigtigt, at du tænker over, hvem der arver dig, når du dør. Hvert år arver den danske statskasse i gennemsnit 75 millioner kr. fra mennesker, der ikke har taget aktiv stilling til, hvem der skulle arve deres formue.

Arv til ægtefælle, børn og børnebørn? 

Har du ægtefælle eller børn, børnebørn og oldebørn, så arver disse automatisk arven efter dig. Din ægtefælle arver 75 % af jeres samlede formue, mens dine børn skal dele de sidste 25 %. Ved at oprette et testamente kan sikrer din ægtefælle op til 93,75 % af arven i stedet for blot 75 %.

Arv til samlever?

Har du en samlever, så skal du være opmærksom på, at en samlever IKKE arver dig – uanset, hvor mange år I har boet sammen og uanset, hvor mange børn I har sammen. Mange tror desværre, at en samlever arver, hvis man har boet sammen i 2 år, hvilket ikke er tilfældet. Hvis I har børn, så arver jeres børn derfor 100 % efter jer – og det er vel at mærke kun afdødes biologiske børn, der arver. Har I “dine, mine og vores børn”, så kan der således være stor forskel på, hvilke børn der arver. Hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig, så skal I oprette et samlever-testamente. 

Arv til fjernere slægtninge?

Har du hverken ægtefælle eller børn, så er det særligt vigtigt, at du tænker over, hvem der arver dig. I første omgang vil man gå tilbage i din familie og undersøge om dine forældre er levende, dernæst dine søskende og deres børn osv. Man går således tilbage i familien, indtil man finder levende familiemedlemmer, der er berettiget til at arve. Det er på den måde, at man kan være heldig at arve den rige onkel fra Amerika. Læs evt. mere under Godt at vide – om testamente.

Er der ikke noget familie til at arve, så falder pengene i statskassen – og tænk, hvilken forskel 75 millioner kunne have gjort i foreningslivet, zoologisk haver, Kræftens Bekæmpelse eller hos en kær nabo, som du har sat stor pris på i dit liv. 

Så har du husket at spørge dig selv: Hvem arver mig?

Er du klar til næste skridt?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af, hvorvidt jeg kan hjælpe dig videre med din sag og hvad det eventuelt vil komme til at koste. Det er altid gratis, at kontakte Kramm.

(+45) 22 67 97 79
jura@kramm.dk