Kramm

Testamente

Hvad er særeje?

Når man bliver gift, så får man som ægtefæller “fælleseje” – man ejer således alt i fællesskab og “hvad der er dit, er mit og omvendt”. Det gælder både kontanter, indbo, ejendomme, biler, værdipapirer mv. 

Hvis man i stedet ønsker, at man fortsat skal eje hver sit – helt eller delvist – så kan ægtefæller oprette en ægtepagt, hvori alt eller bestemte aktiver gøres til særeje. En ægtepagt er således en oplistning af, hvem der ejer hvad i ægteskabet. En ægtepagt kan omfatte enkelte ejendele, ex. huset, bilen, firmaet osv. Eller ægtepagten kan omhandle alle ejendele, så man beholder, hvad man bragte ind i ægteskabet.

Særeje betyder således, at det, der er omfattet af særejet er dit og dit alene. 

Der findes en række forskellige særejetyper, der anvendes i forskellige situationer og det er derfor rigtig vigtigt, at du får rådgivning af en jurist eller en advokat, så du får valgt den rigtige type særeje, der passer til din situation. 

Særeje vil særligt have betydning i tilfælde af skilsmisse, men kan også påvirke størrelsen af arven imellem ægtefæller i tilfælde af død. 

Særeje til børnene?

I forhold til arv, så er der mange forældre, der ønsker, at arven til deres børn skal være børnenes særeje. Dette for at sikre barnet bedst muligt økonomisk, hvis barnet skulle blive gift og efterfølgende skal skilles igen. Hvis man ikke har særeje ved en skilsmisse, så skal man dele alt med sin ægtefælle. Det er set flere gange, at man kan være tvunget til at aflevere 50 % af arven efter sin mor eller far til sin eks, hvilket sjældent er det man ønsker under en skilsmisse. Derfor kan det være en rigtig god sikkerhed for barnet, at barnets arv er gjort til særeje via forældrenes testamente. 

Skal arven til dine børn gøres til særeje?

Er du klar til næste skridt?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af, hvorvidt jeg kan hjælpe dig videre med din sag og hvad det eventuelt vil komme til at koste. Det er altid gratis, at kontakte Kramm.