Kramm

Testamente

Et testamente er afgørende for, hvordan din formue bliver fordelt, når du dør. Derfor skal du overveje, om du er tilfreds med den fordeling arveloven beskriver, eller om du ønsker selv at bestemme, hvem der skal arve efter dig. Har du konkrete ønsker til, hvordan arven efter dig skal fordeles, så skal du skrive et testamente.

Har du brug for et testamente?

Et testamente er relevant for langt de fleste mennesker. Se nedenfor, hvorfor et testamente er relevant for dig.

Ugifte samlevende uden børn

Som ugifte samlevende arver I ikke hinanden – uanset hvor længe I har boet sammen. Derfor vil du i værste fald sende din samlever fra hus og hjem, når du dør, mens dine værdier går lige i statskassen. Det kan du forhindre ved at oprette et samlever-testamente, hvor I sikre, at I arver hinanden. 

Ligeledes skal I være opmærksomme på, at jeres forsikringer og pensioner udbetales til nærmeste pårørende, medmindre I indsætter hinanden som begunstiget. Nærmeste pårørende er først og fremmest en ægtefælle og dermed ikke en samlever. Dog vil udbetalingen ske til en samlever, hvis I har levet sammen i mere end 2 år eller venter, har eller har haft fælles børn. Dette gælder dog kun forsikringer og pensioner oprettet efter 1. januar 2008. Dette gælder også ATP.

Ugifte samlevende med børn

Som ugifte samlevende arver I ikke hinanden – uanset hvor længe I har boet sammen. Derfor er det en god idé at oprette et testamente, hvor I sikre, at I arver hinanden. Har I fælles børn, så er et testamente yderst relevant, særligt hvis I har købt fast ejendom. Uden et testamente, så vil fælles barnet/børnene arve alt, såfremt den ene af jer dør – også afdødes halvdel af det fælles hus. Det vil sige, at samleveren intet arver efter den afdøde.

Da arven skal udbetales kontant til fælles barnet/børnene, så vil det ofte være nødvendigt at sælge jeres fælles hus for at kunne udrede arven til børnene. Et testamente, vil kunne sikre, at samleveren arver, således at samleveren og børnene får en større mulighed for at blive i det fælles hjem i stedet.

Ligeledes skal I være opmærksomme på, at jeres forsikringer og pensioner udbetales til nærmeste pårørende, medmindre I indsætter hinanden som begunstiget. Nærmeste pårørende er først og fremmest en ægtefælle og dermed ikke en samlever. Dog vil udbetalingen ske til en samlever, hvis I har levet sammen i mere end 2 år eller venter, har eller har haft fælles børn. Dette gælder dog kun forsikringer og pensioner oprettet efter 1. januar 2008. Dette gælder også ATP.

Ugifte samlevende med et eller flere særbørn

Som ugifte samlevende arver I ikke hinanden – uanset hvor længe I har boet sammen. Derfor er det en god idé at oprette et testamente, hvor I sikre, at I arver hinanden. 

Derudover skal I være opmærksomme på, at børn arver kun deres biologiske forældre. Et testamente kan sikre, at særbørn arver på lige fod, uanset hvem af jer, der afgår ved døden. Et testamente kan derfor dels sikre, at den efterlevende samlever stilles bedst muligt økonomisk, samt at særbørn arver på lige fod. Omvendt kan testamentet også sikre, at et særbarn arver mindst muligt, mens andre særbørn arver mest muligt.

Ligeledes skal I være opmærksomme på, at jeres forsikringer og pensioner udbetales til nærmeste pårørende, medmindre I indsætter hinanden som begunstiget. Nærmeste pårørende er først og fremmest en ægtefælle og dermed ikke en samlever. Dog vil udbetalingen ske til en samlever, hvis I har levet sammen i mere end 2 år eller venter, har eller har haft fælles børn. Dette gælder dog kun forsikringer og pensioner oprettet efter 1. januar 2008. Dette gælder også ATP.

Ægtefæller uden børn

Er I gift og barnløse, så arver den efterlevende ægtefælle automatisk alt. Men I bør alligevel oprette et testamente, der tager stilling til, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles. 

Ved et testamente kan I også bestemme, at arven efter jer skal være arvingernes særeje, således at arven ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ægtefæller med fælles børn

Er I gift og har I fællesbørn, så kan det være relevant at oprette et testamente, hvor I sikre hinanden bedst muligt økonomisk. Arvelovens regler beskriver, at ægtefællen arver sammen med fællesbørnene. Et testamente kan begrænse børnenes arv og derved forhøje ægtefællens arv.

Efter arveloven arver ægtefælles ¾ dele af fællesboet, mens børnene tilsammen arver ¼ af fællesboet. Med et testamente kan man sikre, at den efterlevende ægtefælle arver helt op til 15/16 (93,75 %) af fællesboet, mens børnenes arv begrænses til 1/16 (6,25 %). Dette betyder, at den efterlevende ægtefælle og børnene får større mulighed for at blive i den fælles bolig, beholde bilen osv.

Det er dog muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, såfremt den efterlevende ægtefælle ønsker dette og fællesbørnene ikke modsætter sig dette. At sidde i uskiftet bo er dog langt fra så fordelagtigt som mange tror, hvorfor et testamente oftest er en langt bedre løsning.

Ved et testamente kan I også bestemme, at arven til børnene skal være deres særeje, således at arven ikke skal deles med børnenes ægtefæller i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ægtefæller med et eller flere særbørn

Er I gift og har I et eller flere særbørn, så vil det være yderst relevant at oprette et testamente, da den efterlevende ægtefælle kun kan sidde i uskiftet bo, såfremt særbørnene giver et udtrykkeligt samtykke hertil. Et sådant samtykke kan dog oprettes på forhånd, evt. samtidig som et testamente. 

Testamentet kan sikre den efterlevende ægtefælle bedst muligt, samt sikre en ligedeling af arven blandt særbørnene eller en bevidst skævdeling af arven. Uden et testamente, vil arvens fordeling mellem børnene blive meget forskellig alt efter hvem af jer, der afgår ved døden først, da børn kun arver deres biologiske forældre.

Kombineres testamentet derudover med en ægtepagt, så vil dette sikre den længstlevende af jer mod at skulle af med mere end højst nødvendigt til første afdødes børn. På denne måde vil arven til førsteafdødes børn kunne nedsættes til 1/32 af fællesboet. Dog vil et testamente ofte være tilstrækkeligt.

Single uden børn og single med børn

Er du enlig og barnløs, så vil arven efter dig tilfalde dine forældre. Er dine forældre afgået ved døden, så vil arven efter dig tilfalde dine søskende eller disses børn. Ønsker du at arven efter dig fordeles på en anden måde, så skal du oprette et testamente. Da du ikke har ægtefælle eller børn, og dermed ingen livsarvinger, så kan du i et testamente frit bestemme over hele din formue. Du kan eks. begunstige særlige personer, som du er nært tilknyttet eller frivillige organisationer. Det er værd at bemærke, at velgørende organisationer ikke skal betale boligafgift.

Har du ingen familie til at arve dig og sørger du ikke for at oprette et testamente, så går arven efter dig lige i statskassen.

Er du enlig med børn, så er det sjældent nødvendigt, at du opretter et testamente. Dine børn vil automatisk arve alt, hvad du efterlader dig, hvilket formentlig også, er det du ønsker. Ønsker du, at arven efter dig skal være dine børns særeje, så skal du dog oprette et testamente. Ligesom du også skal oprette et testamente, hvis du ønsker, at andre end dine børn skal arve efter dig.

Andre

Ud over de beskrevne situationer, så kan der være mange andre situationer, hvor det vil være en god idé at oprette et testamente.Det kan eks. være, at du ønsker at bestemte personer, skal arve bestemte genstande eller at du ønsker at støtte en forening eller en organisation ved din død. Det kan også være, at du ønsker at begrænse en arvings råderet over arven ( båndlæggelse). Eller måske ønsker du, at gøre arven til særeje, således at arvingen ikke skal dele arven med sin ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Der er mange muligheder, og det er en god idé, at du gør dig klart, hvad du egentlig ønsker for fordelingen af arven efter dig. Arvelovens regler er generelle og disse regler anvendes, hvis ikke du har nedskrevet dine ønsker i et testamente. 

Et testamenter er et personligt dokument og derfor er det vigtigt, at du føler dig tryg hele vejen. Jeg laver derfor dit testamente med udgangspunkt i en personlig rådgivning, der foregår i trygge omgivelser hjemme hos dig, over telefonen eller på mit kontor. 

Pris: 2.995 kr. inkl. personlig rådgivning og udfærdigelse af testamente.
Retsafgift: 300 kr.

Er du klar til næste skridt?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af, hvorvidt jeg kan hjælpe dig videre med din sag og hvad det eventuelt vil komme til at koste. Det er altid gratis, at kontakte Kramm.